12. december på SPØRG OM JULEN – Hvorfor hedder jul jul?
Posted by Spørgeredaktøren på december 12, 2008
Spunky spørger:
Hvorfor hedder jul, jul? Det er da en besynderlig bogstavkombination og så ligger den helt akavet i munden… Hvem har dog fundet på det ord og hvorfor… Skal der i virkeligheden punktummer i mellem bogstaverne, så der står j.u.l. og er det så en forkortelse for?
Sebastian Zeppeliner svarer:
Sjovt du skulle spørge om det. Sidder netop på toppen Hyatt Regency Hotel i Atlanta med udsigt ud over hele den storslåede by. Min Absolut-tonic er netop serveret, og om lidt kommer min gode ven arkitekten John Portman forbi. Det er faktisk ham, der har bygget hotellet.
Atlanta er jo hjemstavnsby for mange gode ting i verden – CNN, Portman Architects, Coca-Cola – og også ordet ”jul”.
For ligesom det var The Coca-Cola Companys marketingsafdeling, der opfandt julemanden i 1930 og klædte ham på i Coca-Colas farver – rødt og hvidt – er det også herfra, at ordet ”jul” eller nærmere J.U.L, som du selv foregriber, stammer.
J.U.L. er nemlig i virkeligheden en forkortelse af tilsætningsstofs-klyngen ”Jatrorrhizin, Umbelliferon, Lactucin”. Jatrorrhizin udvindes typisk fra bambus, Umbelliferon fra Tonkabønnen og Lactucin er et bittertstof, der traditionelt høstes fra udsvedt mælkesaft men også kan fremstilles kemisk. Tilsammen udgør de intet mindre end kernen i den sagnomspundne opskrift på en ægte Coca-Cola ™ – en opskrift som er hemmeligholdt og bliver opbevaret i en bankboks et sted i Atlantas undergrund dybt under The Coca-Cola Companys hovedkvarter. Få har set den, men jeg er naturligvis en af dem.
Hvorom alt er, så var der i 30’erne mange forskellige cola’er på markedet og derfor begyndte grundlæggeren John Stith Pemberton, at markedsføre sin Cola – Coca-Cola – med følgebetegnelsen J.U.L. Og lige som vi i dag tillægger det værdi, at der er et økomærke på mælken eller et svanemærke på vaskepulveret, så blev J.U.L. hurtigt noget, som forbrugerne ville have og efterspurgte. Da først begrebet J.U.L. var introduceret på markedet, tog det ikke lang tid for de dygtige amerikanske reklamefolk at bygge et helt univers og tema op omkring tilsætningsstofferne. Julemanden, rensdyr, juletræ, peberkager, jule pynt og ho ho ho. Snart havde alle glemt, at J.U.L. stod for andet end glade, sunde familieværdier og gavefest. Forretningsmanden John Stith Pemberton havde naturligvis patenteret betegnelsen ”jul” og derfor tjener Coca-Cola stadig penge, hver gang at nogle bruger ordet jul. Coca-Cola har desuden også i årevis lobbyet for, at julen skal vare lige til Påske (som vi også synger i en af vores danske julesange), men det projekt har ikke slået helt an endnu. Så ved du det.
-Sebastian Zeppeliner
Stil DIT spørgsmål om julen HER.








spunky sagde
Sejt…. så er det jo egentlig en fejring af Coca-Cola der foregår op gennem december måned og så med afslutning den 24…
Det giver jo lige pludselig traditionen J.U.L. en helt anden dimension.
så tak for den oplysning, fremover skal jeg fejre jul på en helt “ny” (gammel) måde..
Jeg tænkte sgu et eller andet sted nok at verdens mægtigste land havde en finger med i spillet her…
Sådan det kan jeg li’, jeg er bare så glad for at det ikke havde noget med religion at gøre.
Jes-s min bare R…
Keivon sagde
Det er det værste gang sludder jeg nogensinde har hørt.
1. julemanden var opfundet i det 15 århundrede
2. det er kun i danmark det hedder jul ( måske også i få andre lande) i amerika hedder det b.la. chrismas og ikke J.U.L som du siger
3. i 1851 blev det første juletræ i amerika opfundet
Kan godt blive ved men har for travlt
det kan godt være at Coca Cola bruger julen til at reklamere er noget vås J.U.L det er da helt sort
John sagde
Kevion ->
Det var nok også lidt i sjov han kom med den historie om j.u.l ..