22 december på SPØRG OM JULEN – er rudolf minister?

 

Morfar spørger:

 Er det sandt at rensdyret Rudolf i virkeligheden er en anonym minister ved navn Lars Løkke Rasmussen, komplet med rød tud og konstant mumlende “Tiden var en anden, tiden var en anden!!!” ?

Birde Burmeizter svarer ;

Kære morfar. Dit spørgsmål minder mig om dengang min tante Olfine holdt rensdyr i Lapland og havde et lidt utilregneligt dyr gående. De kaldte ham ”Tomppeli”; ”dumme”. Tomppeli stjal det lav, lapperne havde samlet til at lave juledekorationer af, han brølede op når alle sov og ragede omkring i forrådskamrene og drak de efterladte sjatter Katkjale. Men dag gik det for alvor galt for ham, det stakkels kræ. I sin brandert væltede han Olfines das og Olfine med (hun var godt i gang), og dagen efter måtte han lade livet ved Hansis bøsse. Ak, ja: Liden tue kan vælte stort læs.

Rudolf har jeg aldrig mødt selv, desværre, men mon ikke hver en lille syg lystløgner af og til tager gevir på og forvandler sig til et muntert juledyr?!

En glædelig bagjul til dig, morfar.

21. december på SPØRG OM JULEN – hvorfor gaver?

Lonni spørger: 

Sorry Panel, det er vist ved at blive helt tvangspræget alt mit spørgeri! Men efter I har åbnet op for Pandoras Etui så flyver det med spørgsmål om julen så:

Hvorfor er det så vigtigt at FÅ julegaver, når man selv har givet andre en gave? Er det ikke nok at give? Der påståes at det er en romersk uskik det der med noget for noget..?

Vh
Lonni (der overvejer navneforandring hvis der skulle dukke flere spørgsmål op).

Bent Vespa Antvorsen svarer:

Kære Lonni

Nu skal man jo passe på med autodiagnosticering, men jeg er da tilbøjelig til at give dig ret; du er et usædvanlig spørgelystent individ. Da du nu immer hen selv har bragt din halvsygelige tendens på banen – oven i købet flot understreget af den (ubevidst?) forkert anvendte henvisning til det hermetiske etui, som jo ikke, som dit hjerte, var fyldt med banal begrebsforbistring men med ontologisk ondskab – så skal der herfra lyde en klar tilbagemelding. Jeg foretrækker, at du skifter navn, før du udstiller dig selv mere.

Nu til spørgsmålet: Det er det heller ikke. Når man, som det efterhånden er få forbeholdt i det moderne samfund, bliver voksen, kan man sagtens nyde den store glæde, det er at give andre en gave uden selv at modtage én. Du kommer ind på do-ut-des modellen. Vendingen gælder et klassisk kontraktforhold mellem guder og mennesker, og har således intet at gøre med den mellemmenneskelige gaveudveksling. Man kan højst tale om en manerisk bundethed; det er høfligt at give noget igen. Det behøver man ikke en videregående uddannelse for at erkende.

Vh.

Bent Vespa

Jeg er opmærksom på, at Bent Vespas stadigt tømmermændsplagede svar kan opfattes noget gnavent. Her på spørg om julen har paneldeltagerne en stor ytringsfrihed, men hvis man føler, at tonen er for skrap, kan man klage på DENNE emailadresse.

Mvh Spørgeredaktøren, som minder om, at der stadig kan spørges HER

 

20. december på SPØRG OM JULEN – hvordan får man familien hjem?

Spørgepanelet holdt julefrokost i fredags, og det er ikke lykkedes siden, at opretholde det daglige flow af svar. De er dog ved at komme i omdrejninger igen og flere af dem er atter ved at komme på talefod. Vi skal dog nok ikke regne med, at der nogen sinde kommer varm luft imellem Joan Clausen og  Karsten Klingon Olesen, efter at han forvekslede hende med en trindbuget scrotumgnasker fra sumpene på den lille planet Flatulzak i Betelgeuse-galaksen.

NÅ! til arbejdet:

Faster spørger:

Hvordan overtaler man sin bror og svigerinde til at komme til jylland og holde jul?

Sebastian Zeppeliner svarer:

Faster!
Det er lidt af en opgave, du står over for her. Og for at være ærlig er jeg ikke sikker på, at du magter den selv. Derfor har jeg tilladt mig at udarbejde en række scenarier, som du så kan navigerer efter. Mange tror, at overtalelse er en kunstart, som nogle besidder og andre ikke gør. Sådan forholder det sig imidlertid slet ikke. Succes i overtalelse er nemlig ligefrem proportionalt med indsigt og forståelse af demografi.
Derfor har jeg her opstillet tre scenarier, der tager udgangspunkt i de tre dominerende faktorer der har indflydelse på alle danskere – Jylland, Fyn og Sjælland. (Ifølge min ven, sociologi professor fra CBS Henrik Bakkhe, så er hvor man er opvokset i Danmark en langt større identitetsmarkør end f.eks. køn og uddannelse). Det første af scenarierne er gratis. De to andre kan du få ved at taste Spin Zeppeliner på din mobil og sende sms’en til 1212 – det koster 25 000 (ex moms) + normal sms takst. Her får du Jyllands scenariet, der antager at bror og svigerinde er fra Jylland.
JYLLAND
Jyder er nemme at overtale, for jyder tænker nemlig basalt kun med to ting: Familiefølelsen og pengepungen. Derfor anbefaler jeg, at du ringer til bror og giver ham en ordentlig omgang dårligsamvittighed. Spil på at du er alene,  at du er begyndt at tale med dit strikketøj  og du ikke har haft en god jul siden jeres forældre døde… Hvis du kan knibe en tåre, så er de helt fantastisk. Få herefter svigerinde i røret og mens du tørrer dine øjne og pudser næsen fortæl om alle de familiemedlemmer og jyske venner, I skal besøge sammen og som glæder sig til, at de kommer. Om lille Søren der er vendt hjem fra Hjørring, hvor han har været i lære som skjorstensfejer, om Verner som har læst teologi i København, boet på Regensen og gæster byen i juledagene og taler i den lokale kirke. Om Charlotte – svigerindens barndomsveninde, der er flyttet til New York og åbnet en forening for eksiljyder.
Hvis intet af alt dette virker, er min anbefaling, at du får bror i røret igen og bestemt og resolut på købmandjysk lader ham forstå, at der penge i lortet. Han kan spare penge på julemaden og julegaverne, da jul i Jylland normalt foregår lidt under Københavnertakster for at sige det mildt. Der er intet at lave første, anden og tredje juledag, end at tage rundt fra julebord til julebord uden at Dankortet kommer op – og endelig så kan han jo lave lidt business med lille Søren som jo skylder ham penge fra tidligere.
Hvis bror og svigerinde stadig ikke er til at stikke og hugge i, så er der kun et at gøre. Bestik dem med kontanter – jyske dollars som vi kalder dem – så kommer de. Og vær ej skuffet – du er ikke den eneste, der bestikker og blackmailer sig gennem julen. Hvorfor tror du ellers man siger, julen varer længe, koster mange penge?

God jul. Z

Spørg selv om julen lige HER. Du kan lige nå det!

19. december på SPØRG OM JULEN – hvorfor har jeg ikke set julemanden?

Flyverdreng spørger:

Jeg vil gerne spørge, hvordan det kan være, at jeg ALDRIG har set julemanden og hans kane, selvom jeg har stået og kigget op i luften i mange timer – også juleaften?

 

Rhussen van Massen svarer:

Kære Flyverdreng,

Endelig et simpelt spørgsmål! Alt den fødevarekemi bliver mig noget broget. Jeg forstår udemærket, at emnet har interesse i disse tider, men tilsyneladende har fedtstudier en vis psyko-osmose effekt på mig, og jeg er begyndt at ligne en strandet søko. Så tak for at vi endelig kan vende øjet mod himlen og beskæftige os med noget væsentligt.

Der er et ganske ligefremt svar på dit spørgsmål. Kanekonstruktionen er simpelthen fulgt med tiden, og det meste af den består nu af et af disse nye metamaterialer, der kan opnå negativ permittivitet og permeabilitet og dermed et negativt brydningsindex i det synlige spektrum, hvilket betyder at kanen stort set kan blive usynlig. At lys ændrer sin udbredelsesretning i overgangen fra et medium til et andet med et forskelligt brydningsindeks er velkendt for alle, der har prøvet at nakke sin søsters guldfisk med en laserpointer. Ved at benytte materialer der, som de nye metamaterialer, kan ændre sit index til under nul er det muligt at bøje lys helt rundt om konstruktionen. Således vil du, når du stirrer mod kanen, se det lys der er så at sige ”kommer fra den anden side” af fartøjet og er blevet bøjet rundt om den, billedligt talt som vandstrømninger bliver ”bøjet” rundt om en meget glat sten i en bæk.

Det er ikke svært at lave sit eget metamateriale, det består såmen blot af en fiskenetsstruktur af skiftende lag af en leder, typisk sølv, 30 nanometer tykt, og et dielektrikum, typisk magnesiumflourid (MgF2) med en tykkelse på rundt regnet 50 nanometer. Dette skæres pænt op i alternerende lag så trådende i fiskenettet er henholdsvis 565 og 265 nanometer brede, og der er 860 nanometer mellem hullerne i nettet på den korte led. Når samlingen er kølet af, er det bare med at klaske det på kanen.

Nu hører jeg imidlertid et kor af undren stige op fra vor tallige læserskare: Jamen hvorfor dog?! Hvorfor alt denne besvær med nanodittendatten, og især når vi er så talhæmmede, at vi knap kan koge et æg uden at det bliver irgrønt? Det er der også et svar på, ihvertfald for så vidt det gælder julemanden. Mine kolleger på den samfundsfaglige del af akademiet havde deres højtidelige ædruelighedsfrokost forleden, hvor de gav deres lever den årlige pause, og mig den følgende forklaring.

Hos udlændingeservice har man konstateret, at julemanden, en vis St. Nicolaus, stammer fra Tyrkiet, aldrig har opnået arbejds- endsige opholdstilladelse i Danmark, og hans årlige kanetur således er et groft eksempel på illegal indvandring og sikkert også momssvindel. Det er desuden også tydeligt, at denne suspekte, rødklædte mandsperson har forsøgt at omgå de danske regler via metockdommen i EU, idet han har skiftet adresse til Finland, og ydermere forsøger at udnytte rigsfælleskabet med en skinadresse på Grønland.

På Dansk Folkepartis foranledning har man således sat de frivillige luftmeldekorps i skærpet beredskab og aktiveret de gamle HAWK luftværnsmissiler samt opstillet en boforskanon i Søren Espersens baghave.

Alt i alt kan jeg godt forstå, hvis J-manden tager sine forholdsregler…

Med luftig hilsen, Rhussen van Massen

Spørg selv HER

18. december på SPØRG OM JULEN – er nisse- eller hestepiger bedst?

Spørgejørgen spørger:

Kære Julepanel.
Hvem er mest efterstræbte; nissepiger eller hestepiger? Og findes der en kombination af de to?

Bent Vespa Antvorsen svarer

Mænds besættelse af kvinder er lige så gammel som historien selv. I Afrodite (Venus) ser man den ultimativt efterstræbte kvinde. Kvinden i sit rette element. Hun hersker over de nydelser, kvinder har ved kærlighed og skønhed, seksualitet og sensualitet.

Hestepigen undertrykker sin Afrodite, ved at interessere sig for pleje af og idræt med heste. Men hun bliver gennem kombinationen af sin fastholdelse i den barnlige glæde ved den nære relation til kæledyret og den helt åbenlyse virkeliggørelse af enhver mands hyppigste fantasi; ung kvinde med stort, voldsomt arbejdende handyr mellem benene, netop efterstræbt som en Afrodite. Ingen kan bevise denne påstand bedre end rytteren Tina Lund.

Hestepige

Nissepigen derimod, bliver med sit bondske, traditionsbundne udtryk, sin tækkelige påklædning og muntre drillerier, aldrig til mere end en fersk arketype, som i medievirkeligheden bliver uudholdeligt glimrende udtrykt af Line Baun Danielsen.
Lad mig i den forbindelse udtrykke min store glæde over, at det kun jul én gang om året, mens man heldigvis jo ganske ofte kan møde Tina iført kæledyr på Hillerød-egnen.

-Bent Vespa Antvorsen

Har du et spørgsmål om julen, kan det nås endnu. Stil det HER

17. december på SPØRG OM JULEN – om adventskranstænding

Så har Pastor Bøsballe med nogen forsinkelse indvilget i at besvare spørgsmålet fra i søndags.

Lonni spørger:

HVORDAN tænder man en adventskrans?

 

Pastor Johannes Bøsballe svarer:

Nu står der jo ingen steder – i særdeleshed ikke i Biblen, det salige stykke litteratur – at man overhovedet skal døje med at slå ild på hviledagen, men da man må anerkende lyset som en hyldest til Herren,  den hellige og hans søn, frelseren, mener jeg at man skal fare med lempe, og ikke fordømme antændelsen af lys til Guds ære i måneden op til jul.

Da den første søndag i advent tillige som bekendt er kirkeårets nytårsdag, plejer vi gerne i familien Bøsballe, som består af mig og min salig faders gedeskindsindbundne bibel, at fyre en lynkineser af og skåle i et glas koldt postevand, mens vi takker hinanden og herren for vort liv og helse, samt ønsker alt godt for de fromme i året der kommer. De syndige ønsker vi derhen, hvor de hører hjemme, nemlig i HELVEDETS FLAMMER, som på behørig vis opsluger de frafaldne sjæle og martrer dem i al uendelighed.

Når vi i familien Bøsballe en sjælden gang flotter os og tænder levende lys, bruger vi gerne en brændene gren fra ildstedet, hvor jerngryden med månedens gryderet hænger og simrer.

Jeg har hørt, at man i visse ødsle kredse ødelægger børnenes sind ved i utide at bruge den hellige advendt som påskud til at vifte med sin mammon i ugudelige forretninger med alskens tøjerier og give gaver til de unge, som distraherer dem fra Guds ord i kirken, som bør være det eneste man har i tankerne hver eneste søndag – i særdeleshed i julemåneden, hvor vi glæder os over fødslen af den jomfrubårne frelser. Børn tåler dårligt at få gaver. Datamat-spil og billedbøger med talende dyr er gift for deres uskyldige sjæle. Under konfirmationsforberedelsen i år måtte jeg destruere ikke mindre end 4 af disse nymodens edb-telefoner i lommestørrelsemed min spasserstok og konfiskere adskillige magasiner om en halvnøgen and som uden hjælp af en gudsfrygtig hustru opdrager tre børn alene. HELVEDES FLAMMER venter ham og hans læsere!

Lonni! Jeg håber mit svar har øget din gudsfrygt.

Herren stå dig bi.

- Jhs. Bøsballe

Har du et spørgsmål til panelet, kan du nå det endnu! Stil det HER

16, december på SPØRG OM JULEN –

Lonni spørger:

Der går mange historier om Julemanden. Den ene fortæller noget om at han engang har gået hen over et stort og frådende hav med et barn på skulderen. Eller er det egentlig løgn? Hvis ikke det var ham hvem var det så? Han skulle ligne ham, nemlig.

 

Karsten Klingon Olesen svarer:

Qapla’ batlh je, Lonni!

Der er ingen tvivl om, at myten om den havgående julemand har bund i virkeligheden, nemlig invasionen af de himmelskrigende vandvandrere fra Canis Major i det fjerde århundrede efter Jesus (eller det 34 århundrede efter Jens Vejmand, som vi i ufolauget, ville sige). 

Der var tale om en ganske fredelig invasion. De skrigende vandvandrere gik ved hjælp af deres jollelignende fødder rundt i middelhavet i nogle uger, mens de hylede mod himlen, hvorefter de langt om længe blev samlet op af et gigantisk flyvende tallerken, som eftersigende viftede med et kæmpe flag med med teksten “SÅ KAN I GODT KOMME HJEM, DRENGE – MOR SIGER, HUN HAR TILGIVET JER”.

Et billede malet af en samtidig korsikansk kunstner er til alles held i Galten Ufolaugs besiddelse. Her kan man se, hvordan himmelskrigerne fra Canis Major tog sig ud mens de ventede på far:

(en himmelskrigende vandvandrer fra Canis Major)

Det er ikke underligt, at man på grund af væsenernes tykke mave, udposning på ryggen og hudbøjtel på kraniet har forvekslet dem med julemænd som gik på vandet. Men så tosset er verden dog ikke! Der var som altid en ganske naturlig forklaring.

-Karsten Klingon Olesen

Har du et spørgsmål til panelet? Stil det lige HER

15. december på SPØRG OM JULEN – forvirrede børn

Trolden spørger

Vi har et lille krybbespil i hjemmet og mine børn er begyndt at spørge til hvordan det nu egentligt hænger sammen hvad angår familieforholdene mellem Jesus, Maria, Gud og Josef, som de synes er lidt komplexe, herunder om Josef er Jesus’ papfar og om det så betyder at Gud og Maria er blevet skilt for Gud accepterer vel ikke sex uden for ægteskabet? Jeg synes det er lidt kompliceret at forklare på forståelig vis så har jule-panelet et forslag til en lille tale?

 

Joan Clausen svarer

 

Kære Lille Trold:

 

I min egenskab af vejleder af børn i deres første udforskning af verden har jeg ofte oplevet, at de vise små sætter ord på de forbindelser vi fortabte vokse har mistet erkendelsen af. Derfor er det vigtigt, at du lytter til dine børn og lærer af hvad de spørger ind.

 

Nu er jeg jo singel, men jeg megen erfaring med at hjælpe kvinder til at finde den lysende sti gennem en skæbne, der umiddelbart ser hård og samspilsramt ud. Jeg er sikker på, at Maria har meget at lære os i den måde hun håndterede sin situation på, og jeg har prøvet at give det videre i den lille tale, som jeg håber du ikke vil holde dig tilbage fra at bruge.

 

Der var en gang to raske piger, der hed Lizzy og Maria. Lizzy var den ældste og ville meget gerne have et barn, men hendes mand, Zak, var gold som Gobi Ørkenen. Derfor måtte Lizzy ud på det lokale marked, fordi regeringen havde begrænset adgangen til kunstig befrugtning. Hun fandt en fyr ved navn Gabriel, som var medlem af en lokal bikergruppe, kaldet Englene. Englene var ikke kendt for at skyde med løst krudt, og hun regnede med at snuppe sig en lille proteinsnaps hos ham. Desværre havde hun ikke gjort sig klart, at Englene var rigtigt dårligt selvskab, men en flok voldspsykopater, der elskede at gå rundt med store sværd. Uheldigvis gik det hverken værre eller bedre end, at både Lizzy og Maria begge blev gravide i selskab med Gabriel, og han truede Zak til at holde sin kæft. Nu var gode dyr rådne, for Maria var et ægte produkt af det multikulturelle samfund, og hendes far ville blive edderspændt, hvis han fandt ud af, at der var en kage i ovnen. Heldigvis kom faderen fra en meget lille landsby, og hans kendskab til fysiologi var yderst begrænset. På nettet fandt Maria en plastikkirurg, der kunne reetablere hendes mødom, og til en julefrokost slog hun kloen i en tømrersvend, der hed Jørgen og gerne ville have en ung kone. Sammen fik Lizzy & Maria udvirket, at Gabriel skulle betale kassen i børnebidrag, eller ”kongemeget” som han udtrykte det, og statsamtet så at det var godt.

 

På denne måde tog pigerne selv affære, med statens og kirurgiens hjælp fik de alt det de ville have, og udgik både æresdrab og at hænge på stodderen Gabriel.

 

Og det er deres, og deres medsøstres kamp for frihed til at kontrollere deres reproduktion, at vi fejrer i julen.

 

Med social hilsen, Joan. 

 

Spørg og få selv svar HER

14. december på SPØRG OM JULEN – Må jeg være fri!

Lonni spørger:

HVORDAN tænder man en adventskrans?

 

Johannes Bøsballe svarer:

Nej nu må det være nok! Det er anden søndag i træk, man forstyrrer mig med disse spørgsmål! Da jeg sagde ja til at deltage i dette folkeoplysningsprojekt havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at man ikke ville holde hviledagen i hu!

Jeg må på det kraftigste protestere. Jeg er PRÆST og min flok behøver mig.

Sidste søndag, hvor jeg meget mod min vilje lod mig overtale til at besvare et spørgsmål, skete det hverken værre eller bedre, end at slagterens teenagedatter Tina fra menigheden ENDNU engang blev besat af en dæmon, som fik hende til at gøre tilnærmelser til sognets mandfolk – i særdeleshed ismejeriekspedientlærlingen Poul. Hans indre missonske opdragelse forhindrede ham heldigvis i at tage imod de ublu tilbud, som det besatte kvindemenneske fremsatte. Det tog det meste af mandag og tirsdag at bortdrive den liderlighedens onde ånd, som havde besat hende. Dens stanhaftighed var uhyggelig og hendes benægtelser yderst talrige.

Det var godt vi havde den gudfrygtige Poul som sandhedsvidne. Han fortalte, at hun havde udbedt sig adgang til hans blottede manddom. “Jeg bad om en stor pindeis – ikke om en stor penis! – det er jo for helvede en ISKIOSK!” skreg det forstyrrede pigebarn uafladeligt. Kun 48 timers uafbrudt bønnesang fra hele menigheden kunne endelig få hende til at sige de tilgivelsesfremkaldende ord: “Jeg har syndet – jeg angrer at jeg har været en BESKIDT TØS!”

Så jeg håber at både spørgeren, redaktøren og læserne forstår, at jeg ikke kan svare før om et par dage, når sognebørnenes unoder er bragt til ende ved min faderlige strengheds mellemskomst.

-Pastor J. Bøsballe

Vi vender tilbage med et mere normalt svar i morgen.

Har du et spørgsmål til panelet? Stil det HER

13. december på SPØRG OM JULEN – Hvordan ser hjernen ud til jul?

Lonni spørger:

Hvordan mener I at hjernens form er i december måned? Min mor mener at formen er vildt “progressivt” men jeg tror mere den skifter farve. Hvem har ret?

Rhussen van Massen svarer:

Kæreste Lonni!

Hvor pragtfuldt at høre fra dig igen! Jeg husker tydeligt vores møde ved ESMRMB 2008 mødet i Valencia hedengangne sommer. I den forbindelse vil jeg dog gerne gøre et par ting helt klare. Først og fremmest har jeg ikke for vane at drikke helt så mange sangriaer, men det havde været en hård dag, især angrebene under min forelæsning fra vores tidligere gæsteprofessor, Dr. Irmgard Strammhosen, og isærdeleshed hendes udsagn om at jeg blot er en person, der ”i ein wandhul mig gemmen, ventende auf undschüldigen dröwtüggeren,” havde taget hårdt på mig. Desuden skal det siges, at jeg altså ejer andet end den ene hawaiiskjorte, men SAS havde sendt min baggage til Phuket. Jeg erindrer derimod, at du var særdeles velklædt i din tynde, yndige sommerkjole, i stærk kontrast til Irmgards ubarberede bundgarnspæle i hotpants, der burde forbydes. I det hele taget finder jeg hendes fascination af velour foruroligende og frastødende.

Dit spørgsmål er jo en videre afdækning af mysteriet ”danskerhjernen, hvordan og hvorfor?”, der igennem det sidste år har været et af mine væsentlige forskningsfoci, specielt efter sidste jul, hvor jeg fremsatte den tese, at ”danskere bliver snotdumme krybdyr af julen” og følgeligt blev pålagt af dekanen og UVVU at dokumentere min påstand. Du er selvfølgelig tættest på sandheden i din antagelse, hvilket jeg vil uddybe nedenfor, men at din mor kan tro, at man med større sandsynlighed kan finde en ”vildt progressiv” hjerne i et land, hvor over en halv million stemmer på Dansk Folkeparti, finder jeg ”vildt naivt”.

Vores store danske søn i Oxford, Morten Kringelbach, har jo vist vejen med sine funktionelle magnetisk resonans studier af hjerner, og jeg har delvist planket metoden til at klassificere forskellige typer. Han fortjener stor ros, men hvorfor han er ansat på det der udvidede busstoppested de kalder Queens College og ikke på et college på den rigtige side af High Street er mig en gåde. Måske er det fordi han ikke som jeg har taget skridtet videre, og koblet de funktionelle data med et mønstergenkendelsesprogram. Umiddelbart tager de optagne projektioner sig ud som en misforstået Rorschach test, men hvis man faktoriserer hele symmetrigruppen ud af data, og derved opnår den invariante del, får man et særdeles interessant indblik i danskernes hjernekarakteristika. 

Det er indlysende, at du har gjort dig nogle af de samme tanker, når du hentyder til en ændring af kromatografien. For eventuelle læsende læfolk bør vi nok bemærke, at hjerner altid har den farve, hjerner skal have, nemlig hvid, grå og grumset, men at hjerner er særdeles plastiske organer der kan ændre deres morfologi, hvilket bl.a. viser sig i spektrografien, eller som vi fagfolk ville sige, ”farverne.”

Vi kørte først en række forsøg på Bobo, vores kære chimpanse, der ofte hjælper os med at få protokollerne på plads, og han viste en flot 3D projektion,

Bobo i 3D projektion.

Så var det en noget vrangvillig Yngve, der udgør vores eksempel på ”mandlig dansker i tyverne.” Som jeg mistænkte, var billedet ikke så klart som hos Bobo, og det er ikke chokerende. Jeg har set Bobo hjælpe Yngve med hans kursus arbejde,

Yngve, som forventet, *suk*.

Det var vanskeligt at finde kvindelige forsøgsemner. Af en eller anden grund bryder damerne ikke om, at man ser dem i kortene. Dog gav frk. X tilladelse efter jeg lovede ikke at ringe til hende i en måned:

Frk. X, i 3D projektion. Meget lærerigt, og jeg vil vædde på at det er repræsentativt for den danske kvinde i tyverne.

Med mange varme hilsener,

Rhussen aka ”teddy-bjørnen”

 Tak Til Rhussen van Massen for endnu et grundigt og velfunderet svar. Og så giver vi ektraordinært ordet til den omtalte student Yngve, som også bidrog sporadisk til sidste års SPØRG OM JULEN:

 

Yngve svarer:

Jeg vil godt lige sige noget om mig og Bobos såkaldte ‘kursusarbejde’! Det var faktisk en bacheloropgave! Og Bobo hjalp ikke særligt meget. Han læste korrektur og lavede nogle af scanningerne.

Og det er derfor jeg lige skal sige noget mere til det Massen siger om, hvad man har i hjernen, for Bobo scannede nemlig hende  Dr. Irmgard Strammhosen mens hun var besvimet i laboratoriet efter et Ethanolelsperiment, som udviklede sig til en fugtig fest:

Dr. Irmgard Strammhosens hjerne i 3d projektion

Så hun var nok lige en gammel liderbuks efter den gode Dr Rhusen van Massen! Jeg prøvede at afpresse hende til at give mig gode karakterer for ikke at vise billedet, men hun råbte bare “Willst du doch mitt den VUNS vorschwinden, du lömmel, oder ich skal deine rügstücken varmen!” og smækkede døren til sit kontor.

Det var bare det, jeg ville sige…

- Yngve

Har DU et spørgsmål om julen? Spørg HER - husk: Den som ikke spørger får ingen svar.

12. december på SPØRG OM JULEN – Hvorfor hedder jul jul?

Spunky spørger:

 Hvorfor hedder jul, jul? Det er da en besynderlig bogstavkombination og så ligger den helt akavet i munden… Hvem har dog fundet på det ord og hvorfor… Skal der i virkeligheden punktummer i mellem bogstaverne, så der står j.u.l. og er det så en forkortelse for?

Sebastian Zeppeliner svarer:

Sjovt du skulle spørge om det. Sidder netop på toppen Hyatt Regency Hotel i Atlanta med udsigt ud over hele den storslåede by. Min Absolut-tonic er netop serveret, og om lidt kommer min gode ven arkitekten John Portman forbi. Det er faktisk ham, der har bygget hotellet.

Atlanta er jo hjemstavnsby for mange gode ting i verden – CNN, Portman Architects, Coca-Cola – og også ordet ”jul”.  

For ligesom det var The Coca-Cola Companys marketingsafdeling, der opfandt julemanden i 1930 og klædte ham på i Coca-Colas farver – rødt og hvidt – er det også herfra, at ordet ”jul” eller nærmere J.U.L, som du selv foregriber, stammer.

J.U.L. er nemlig i virkeligheden en forkortelse af tilsætningsstofs-klyngen ”Jatrorrhizin, Umbelliferon, Lactucin”. Jatrorrhizin udvindes typisk fra bambus, Umbelliferon fra Tonkabønnen og Lactucin er et bittertstof, der traditionelt høstes fra udsvedt mælkesaft men også kan fremstilles kemisk. Tilsammen udgør de intet mindre end kernen i den sagnomspundne opskrift på en ægte Coca-Cola ™ – en opskrift som er hemmeligholdt og bliver opbevaret i en bankboks et sted i Atlantas undergrund dybt under The Coca-Cola Companys hovedkvarter. Få har set den, men jeg er naturligvis en af dem.  

Hvorom alt er, så var der i 30’erne mange forskellige cola’er på markedet og derfor begyndte grundlæggeren John Stith Pemberton, at markedsføre sin Cola – Coca-Cola – med følgebetegnelsen J.U.L. Og lige som vi i dag tillægger det værdi, at der er et økomærke på mælken eller et svanemærke på vaskepulveret, så blev J.U.L. hurtigt noget, som forbrugerne ville have og efterspurgte. Da først begrebet J.U.L. var introduceret på markedet, tog det ikke lang tid for de dygtige amerikanske reklamefolk at bygge et helt univers og tema op omkring tilsætningsstofferne. Julemanden, rensdyr, juletræ, peberkager, jule pynt og ho ho ho. Snart havde alle glemt, at J.U.L. stod for andet end glade, sunde familieværdier og gavefest. Forretningsmanden John Stith Pemberton havde naturligvis patenteret betegnelsen ”jul” og derfor tjener Coca-Cola stadig penge, hver gang at nogle bruger ordet jul. Coca-Cola har desuden også i årevis lobbyet for, at julen skal vare lige til Påske (som vi også synger i en af vores danske julesange), men det projekt har ikke slået helt an endnu. Så ved du det.

-Sebastian Zeppeliner

 

Stil DIT spørgsmål om julen HER.

11. december på SPØRG OM JULEN – Hvordan bliver min faster julemand?

Lupo spørger:

 Min faster vil gerne være julemand. Hvad kræves der af hende, og hvor længe skal hun opholde sig hos os?

 

 
Joan svarer:
 
Der er ingen grund til blindt at antage det androcentriske koncept JuleMand. Det kunne være en JulePerson, bedre en JuleKvinde, eller en JuleVæren. I sin fantastiske bog, ”Kraftig Nu!”, inspireret af Guddommelig Kvindelig Essens, beskriver vispersonen, evighedsstudenten og hermafroditten Eberhart Tumle, hvorledes Faster kan gå ind i sin Væren og tankefrit erkende, at Hun er Julen. Det kræves at hun giver slip på de tankeformer, der fastlåser hende i materien og hendes programmering. 
 
Nu er jeg jo singel, og derfor tror mange, at jeg er umiddelbart udelukket fra JuleManden, men ved min ankomst bæres julen ind af JuleModeren, der føder sine rige gaver i skjul af velduftende graner. Jeg kan varmt anbefale din faster at gribe denne gestaltning og I bør hjælpe hende med at tilrettelægge et leje, hvor familien kan samles om JuleModeren og modtage de velsignelser, som flyder fra hendes skød.  
 
Lige et råd til faster: det er betydeligt lettere at føde bløde pakker, og det er ikke nogen dårlig tanke at give videre til den næste generation. Det kan være svært at få en racerbane ind under kjolen, så JuleModeren giver helst naturlige og økologiske gaver, der f.eks. viser børn hvor let det er at lave legetøj af garn og smukke runde krystaller, og teenagere at det er vigtigt at acceptere sin naturligt givne kropsduft og klæde sig i smarte, historiske gevandter, hvor typisk bronze-, jernalder- og middelaldertøj giver en inspirerende bevægelsesfrihed. Jeg har også hørt, at de kvinder som klæder sig som egtvedpigen ofte er meget populære og attråede. 
 
JuleModeren bør jo blive længe og sprede sit lys og velvære i langhuset. Under besøg i hjem, som ligger under for det patriakalske åg, kan det hænde, at TestosteronBæreren vil smide JuleModeren ud før Hellig tre Kvinders dag, men her bør stammens Livsgivere stå sammen og vise TestosteronBæreren hvorledes han kan lære at overgive sig og roligt acceptere JuleModerens Væren. Eventuelt bør han forlægge sin eksistens til gæsteværelset i nogen tid, hvor han kan meditere over, hvordan han selv når ind til sin kvindelige essens og kanaliserer sin aggression ud i skabelse af velsmagende bagværk og konfekt til JuleModeren og kærlig fodmassage til Livgiverne.   

Med Gensidig Gudinde Hilsen, Joan.

Spørg selv om julen HER

10. december på spørg om julen – hvor kommer puleanden fra?

spørger:

Er det muligt at få en forklaring på om puleanden kommer fra grønland eller fra finland. Der har ofte været ivrige debatter.

Birde Burmeizter svarer:

Puleanden, som du så malerisk beskriver den, kommer da fra eventyret. I Finland er der alt for koldt, og det stakkels dyr kan ikke få lov at gå i fred for knivkastere og vodkaslyngere, og hvem har nogensinde set en and i Grønland? Næ, puleanden er en eventyrlig skabning, som du tilbereder således: Find en hel almindelig fersk and i Nettos køledisk (den skal være tom indeni). Gå hjem og rør en velduftende luksuspulecreme sammen af smør, kanel, kardemomme, puddersukker og lidt chili. Du kan bruge stjerneanis i stedet for chili, hvis du ikke er til det stærke. Smør anden ind i det og lad den hvile lidt ud efter besværet.
Giv anden varmen i ovnen ved 200 grader i en time, hæld lidt vand blandet med vineddike over den, og stil den tilbage en halv time. Den sidste halve time bruger du på at tilberede en yams-jordskok-persillerod mos. Og så kommer det magiske øjeblik, hvor den fantastiske puleand bæres ud af ovnen og ind på bordet. Knus Birde

Johannes Bøsballe supplerer:

Er det julemanden, du mener? ER det? Er det selve den hellige sankt Nikolaus af Myra, som du gør nar ad med dine syndige ordspil?

 I så fald, SKAM DIG. Alle der tager Gud Herren eller hans helgeners navn forfængeligt kan værsgod praje en kærre og skynde sig hen på min præstegård, hvor man vil blive læst og påskrevet samt naturligvis søndertampet med min syvstjernede lysestage indtil man forstår, at MAN IKKE SPØGER MED HERREN OG HANS HELLIGE MÆND.

Og hvad er det for noget snak om Grønland og Finland?? Mage til gudløse egne! De cirkumpolare bavianer, som bor der,  fordriver tiden med utugt og trommedans mens de påkalder havets dyr med skrig og skrål. Alkohol og kælkning – det er hvad de går op i. Ingen bøn og lovprisningssang for Herren – den lysomkransede skaber og hans salvede søn.

Fy og føj for et spørgsmål. Skam dig, Simon, må din navnebroder i apostlenes rækker give dig kindheste, når i mødes i det hinsides.

Guds fred – Johs. Bøsballe

Har du et spørgsmål om julen? Gu’ har du da så! Stil det HER, og deltag i lodtrækningen om en pose dejlig julehalm.

 

9. december på SPØRG OM JULEN – Hvem er den bedste pakke-følere?

Uslingen spørger:

Kære panel.
Hvem er de bedste pakke-følere?
Jeg har en lumsk mistanke om at jordemødre må være helt i top 10??

Birde Burmeizter svarer:

Uha ja, det er en dejlig tradition at prikke på pakkerne. Jeg har tidligere med glæde mindedes min mormors egernsylte, men prikkepakning er en anden dejlig tradition. Min tante lærte mig allerede tidligt at prikke på den helt rigtige måde, så gaven afslørede sit indhold uden at papiret gik i stykker. Hun var rigtignok jordemoder, og hver den 25. december kom hun og resten af foreningen ”Jordemødre mod bedøvelse” på besøg derhjemme, og så var det bare om at få papiret på gaverne igen, så de kunne prikke løs med deres veltrænede, kyndige fingre.
Men jeg må sige, at de bedste prikkere, jeg har mødt er mennesker over 80. De har sådan en særlig art stive pegefingre (gerne med lange, gule negle) , som de træner flittigt hele året på slumrende småbørn i barnevogne. Min genbo Hans-Elbert prikker på alle pigebørn under 40, den søde gamle mand.
Nå, nu kalder gederne. God fornøjelse med prikningen.

Juleknus
Birde

Karsten Klingon supplerer:

Da jeg i 1998 blev udsat for min tredje abduktion, var det de emsige Snarker fra Riegel 5, som stod bag. Jeg var så heldig, at blive bortført netop på Glorrx-dag – den intergalaktiske helligdag for udveksling af gaver. Der fik jeg lejlighed til at betragte Snarkernes ivrige pakkeprikningsritualer, og der er ingen tvivl om, at  snarkerne er universets mestre, når det gælder om at prikke på pakker.

(en Snarkisk pakkeprikker tegnet efter hukommelsen af Karsten Klingon Olesen)

Hvordan jeg slap væk fra snarkerne er en anden historie, som jeg nødigt tale om, da jeg skal skifte undertøj, hver gang jeg tænker på det.

- Karsten Klingon Olesen

Jeg må på det kraftigste anspore jer alle til at stille panelet et spørgsmål. Det foregår lige HER

Mvh. Spørgeredaktøren

8. december på SPØRG OM JULEN – Hvor kommer vingummiflæsk fra?

Ole Westenhiem spørger

hej julepanel..
Hvorfra stammer flæsk, denne mærkelige vingummivariant med sukker udenpå? Og hvorfor skal vi fortære nu i denne skønne juletid?

Vh ole

 

Rhussen van Massen svarer:

Kære Ole,

Jeg ville ønske folk udviste ligeså meget omtanke som dig, med henblik på hvad de hælder i hovedet hele året og ikke blot ved juletid. 

Måske skyldes det de i særhed hæslige fødevarer man partout skal spise i december. Frugtflæsk er blot en af dem, vi har her på bloggen tidligere diskuteret alkoholindfuserede chokolader. Hvis mennesket udviste samme opfindsomhed i medicin og teknologi som vi gladeligt åbenbarer  i fødevaresektoren og pornografien, ville vi kunne kurere kræft og havde allerede koloniseret Mars.

Med hensyn til oprindelsen af frugtflæsk fortaber det sig heldigvis i tågerne, og med rette. Hvis nogen gav sig til kende som ophavskvinde, ville der sikkert være et juridisk efterspil. Ikke alene har produktet ansvaret for adskillige stressfulde timer, hvor børn fyldt af denne jetbenzin har tordnet rundt på familiens vægge, men også for den næsten instantane lammelse af forbrugerens smagsløg, der er en umiddelbar følge af indtagelsen. Sandsynligvis stammer frugtflæsk fra en mislykket citronfromage, hvor lillemor har stået til op ad armene i stivnet husblas og pressede citroner. Straks har hun tyet til enhver kvindes sidste udvej, sukkerskålen, påhældt indholdet, og dernæst snittet katastrofen ud i sjove former. Far har så brugt de næste fire timer på at pille børn ned fra gardinerne. Her ser vi en mulig forklaring på, hvorfor vi skal plages med det i netop denne tid. Kvinderne er i køkkenet med en for resten af året uset virketrang, der antager karakter af massepsykose. Igennem diverse medier hidser damerne hinanden op til at nå de mest halsbrækkende kulinariske højder, eller genoplive ”traditionelle” fødevareskandaler, som ellers var dømt ude af historien og helsevidenskaben. Langt de fleste af disse ikariske projekter er dømt til ydmygende fiasko, og så har vi balladen igen: hen i sukkerskålen!

Idag er stadset masseproduceret, og består primært af sukker i de hurtige former, glukose og fruktose, pektin eller gelatin, festlige farver, syreregulatorer og smagsstoffer. Lige hvad ethvert voksende barn har brug for.

Personligt ville jeg aldrig røre andet end pektinproduktet og kun hvis en værtinde truede mig fysisk eller med at sætte mig ved siden af hendes ugifte kusine, der virkelig ved meget om tarotkort og pendulering. Pektin er et naturligt forekommende stof, og udvindes primært fra citrusfrugter. Ingen dødelig dosis er kendt, medmindre man drukner i det.

Den gelatinebaserede sektor af markedet vil jeg dog prøve at udgå, simpelthen fordi jeg får kvalme ved tanken om, hvor det stammer fra. Derfor holder jeg også altid en lille tale for de forsamlede børn om, at mor nu i timer har arbejdet i køkkenet med husblas, der er udvindet fra døde dyrs knogler og svineskin, og jeg viser dem et computerberegnet billede af et collagenmolekyle, og glemmer at benægte, at det er en kæmperegnorm. Som ekstranummer har jeg produceret et lille java-script, der kan vise hvorledes børnene vil se ud om 10 år, hvis de spiser alt det deres mødre stiller foran dem. Det vækker altid lykke.

Med venlig hilsen, Rhussen van Massen.

DU har også et spørgsmål til julen! Stil det HER